torsdag den 10. september 2009

Tilbage igen....

Pyha - er helt brugt i hovedet af alt det spændende nye. Ord som vidensfilosofi, vidensmedier, web 2.0, library 2.0, nyhedsnarcissist, asykrom kommunikation, portfolio, paradigmer, literacies, kultur, fanfiction osv., osv. flyver karter rundt i min hjerne og forsøger at finde ud af, hvor de skal passe ind henne, afhængig af hvor meget jeg forstår, og hvor meget jeg skal slå op... eller google hvis jeg skal være web 2.0 agtig, og det skal jeg jo.... og vil jeg jo. Det er vanvittig spændende.
Jeg får sat ord på teorier og tanker. Det er skønt, når der er overensstemmelse mellem hoved og teori. Det gør mig i stand ttil at argumentere på et andet plan. Som Line A og jeg talte om, så er sund fornuft god at have med, men man kommer altså ikke særlig langt i en diskussion, hvis man ikke er i stand til at argumentere udfra teorier. Det er jo lige præcis det, der gør, at jeg vil have en uddannelse fremfor et ufaglært job - og det der gør, at jeg ønsker at videreuddanne mig hele livet. Jeg er vild med at lære og synes, det er så fantastisk, når ny læring kan lagres sammen med det gamle og give helt ny læring. Der var vist noget med de der "new literacies" :-)
Jeg tror ikke på de store paradigme skift indenfor læring. Jeg tror, at gammel læring og viden stadig kan være aktuel sammen med ny viden og læring. Derfor skal man ikke smide alt gammel ud, hver gang man opdager de nye vise sten, som jeg oplevede en del som pædagog.
Nå... nok refleksion herfra.
I morgen er der studiefri. Jeg vil give den en skalle med læsning, tjekke mine medstuderendes blogs ud, oprette en wiki, tilføje flere databaser og bøger på min Library Thing og endelig vil jeg læse lidt om fanfiction, som faktisk er et nyt begreb i min verden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar