Jeg er heldigvis på den anden side af eksamen i vidensformer. Det var faktisk en sværere opgave, end jeg havde kalkuleret med. Vidensformer er jo et meget teoretisk fag, så jeg havde en forventning om, at vores eksamensopgave ville være meget praktisk. Altså tage udgangspunkt i noget hverdagsagtigt, som vi sp kunne forholde noget teori til. Skal da lige love for, jeg blev snydt!!! Så alle mine tanker om, hvordna jeg ville dreje min opgave, kunne jeg godt sende en hvid pil efter.
Vi fik jo udleveret 3 opgaver med hver 3 spørgsmål. Til hver opgave hørte en ny tekst. Deen ene tekst var en ret filosofisk udredning af 2 vidensformer: objektviden og relationsviden. Teksten skulle så redegøres for samt diskuteret i forhold til de vidensformer, vi har læst om. Endelig skulle vi diskutere, hvordan vidensformerne har påvirket kulturinstitutioner, videnskaber og slutteligt biblioteket, som vi i øvrigt lige skulle diskutere, hvordan det havde ændret sig i det 20. århundrede.... Jo Tak :-)
Næste ophgave var samme tekst, men den var mere ovre i det kulturelle. Sidste tekst omhandlend modus 2, som er en ny måde at anskue videnskab og forskning på...
Jeg valgte 1, da jeeg fandt den mest konkret.... dog :-)
Var absolut også et temmelig interessant emne, men 3 dage til at få de 3 spørgsmål presset ned på max 10 sider, det er altså ikke meget. Der var mange tanker, jeg ikke nåede at få med. Mange sammenligninger jeg ikke havde tid til at tænke til ende.
Jeg er tilfreds med min opgave, i det jeg ikke kunne have gjort noget hverken bedre eller anderledes, men tænk hvis jeg havde masser af tid, hvor meget jeg kunne være gået i dybden med et emne, som jo er både aktuelt og spændende. Nå, det må blive en anden gang.
Oven i hatten havde vi håndværkere hjemme, så jeg måtte på bib. og skrive. Det var nu ret fint. Jeg fik virkelig arbejdet igennem! Torsdag sad jeg 8 stive timer og skrev. det var aldrig sket herhjemme med alle forstyrrelserne, så det er ikke urealistisk at det bliver mit foretrukne arbejdssted. Viktor kom og spiste frokost med mig på bib. caféen.
Nåmen, opgaven var sværere, end jeg havde forventet. det var lidt af en øjenåbner. Vidensmedier opgaverne har været meget lette i forhold til, så det undrer mig meget, at man har valgt at lave portfolio i vidensmedier i stedet for vidensformer, som er et så meget mere krævende fag.
Well, der kommer nok noget evaluering.
Det må være det. farvel semester 1 - og goddag og velkommen semester 2 :-)
lørdag den 16. januar 2010
fredag den 8. januar 2010
Vidensformer
Jeg er ved at læse op i vidensformer. Startede med Gustavson og al hans snak om viden... om episteme, techne og fronesis. Jeg har læst om sand videnskab - og at hvis tilstrækkelig mange tror på noget, så er det sandt. Altså medmindre det kan falcifiseres :-) Har læst om paradigmer, paradigmeskift - revolutioner osv. Denne gang fattede jeg noget mere, end jeg gjorde først, og det er sgu da egentlig rart nok. Synes stadig ikke, det er vanvittig interessant. Mere bare noget baggrundsviden der er rar nok at have, men som ikke rigtig kan bruges til noget.
Så har jeg genlæst fra patos til logos. Gaaab :-) Meget mere letlæselig end Gustavsons Vidensfilosofi - og meget mere ligegyldig. Som om han bare skriver en masse, som vi godt ved. Det eneste faglige relevante er, når han sætter lidt mere fancy ord på begreberne. Kan klart bruge bogen i forbindelse med opgaveskrivning, altså hvordan man skriver akedemisk, hvordan man laver problemformuleringer, hvornår man kan konstatere noget osv. Endelig skriver han også en del om, hvordan man argumenterer "rigtigt". Det er meget underholdende.
I dag måtte jeg flygte over på bib og læse, fordi der er håndværkere her (og hele næste uge!!!). Biblioteket haavde også besøg af håndværkere :-) Jeg fik dog en lille stille krog i kælderen og fik læst en del.
I dag læste jeg op om kultur og dannelse og hvordan et folkebib. eksisterer og fremtidsvisioner for dette. Jeg synes, dannelse er vildt interessant. Jeg finder det spændende at kæde folkebib. sammen med dannelse. Dannelse kan godt oversættes med literacies, og så er jeg jo på :-)
Har genlæst det spændende med om hvorvidt viden altid er godt. Om informationsflowet er givtigt for alle. Hvem skal dannes og af hvem? Skal bib. være formidlende eller dannende?
Ydermere har jeg læst om bibliotekarens rolle. Det er rigtig interessant læsning. Skal vi servicere - eller skal vi opdrage? Eller?
Jeg håber derfor, en af de 3 opgaver kommer til at omhandle noget om dannelse, oplevelsesamfund/økonomi og/eller bibliotekarens rolle. Men mon ikke problemformuleringerne er brede nok til, jeg kan styre emnet ind på et af ovenstående emner.
Er ikke nervøs som sådan for at påbegynde opgaven. Er mere spændt på emnerne. Og så skal jeg jo have lært at nosse mig sammen, så min opgave er færdig på tre dage. Det er jo ellers ikke mit perfekte arbejdsmønster, men det skal nok gå.
Glæder mig så i øvrigt til at få sparket 2. semester i gang, så jeg kan lære, lære, lære. Kan godt mærke, jeg er tændt på skolen og læringen igen efter at have læst de sidste par dage.
Så har jeg genlæst fra patos til logos. Gaaab :-) Meget mere letlæselig end Gustavsons Vidensfilosofi - og meget mere ligegyldig. Som om han bare skriver en masse, som vi godt ved. Det eneste faglige relevante er, når han sætter lidt mere fancy ord på begreberne. Kan klart bruge bogen i forbindelse med opgaveskrivning, altså hvordan man skriver akedemisk, hvordan man laver problemformuleringer, hvornår man kan konstatere noget osv. Endelig skriver han også en del om, hvordan man argumenterer "rigtigt". Det er meget underholdende.
I dag måtte jeg flygte over på bib og læse, fordi der er håndværkere her (og hele næste uge!!!). Biblioteket haavde også besøg af håndværkere :-) Jeg fik dog en lille stille krog i kælderen og fik læst en del.
I dag læste jeg op om kultur og dannelse og hvordan et folkebib. eksisterer og fremtidsvisioner for dette. Jeg synes, dannelse er vildt interessant. Jeg finder det spændende at kæde folkebib. sammen med dannelse. Dannelse kan godt oversættes med literacies, og så er jeg jo på :-)
Har genlæst det spændende med om hvorvidt viden altid er godt. Om informationsflowet er givtigt for alle. Hvem skal dannes og af hvem? Skal bib. være formidlende eller dannende?
Ydermere har jeg læst om bibliotekarens rolle. Det er rigtig interessant læsning. Skal vi servicere - eller skal vi opdrage? Eller?
Jeg håber derfor, en af de 3 opgaver kommer til at omhandle noget om dannelse, oplevelsesamfund/økonomi og/eller bibliotekarens rolle. Men mon ikke problemformuleringerne er brede nok til, jeg kan styre emnet ind på et af ovenstående emner.
Er ikke nervøs som sådan for at påbegynde opgaven. Er mere spændt på emnerne. Og så skal jeg jo have lært at nosse mig sammen, så min opgave er færdig på tre dage. Det er jo ellers ikke mit perfekte arbejdsmønster, men det skal nok gå.
Glæder mig så i øvrigt til at få sparket 2. semester i gang, så jeg kan lære, lære, lære. Kan godt mærke, jeg er tændt på skolen og læringen igen efter at have læst de sidste par dage.
søndag den 3. januar 2010
EKSAMEN.....
Ja, så er de tre protfolioopgaver ved at være fysisk samlet og hægtet sammen med et refleksionsnotat. Jeg har valgt at ligge refleksionsnotatet herind, da det jo egentlig er det rette sted at være :-) Så.....:
Refleksionsnotat.
Så er første semester ved at være et overstået kapitel og dermed også et farvel til faget vidensmedier. Tilbage er nu at reflektere over undervisningen og opgavernes sammenhæng, bibliotekernes mediebrug og egen læring. Heldigvis har jeg benyttet mig af at reflektere i min log, hvilket er en stor hjælp nu, hvor jeg skal huske mine tanker og idéer.
Den første opgave jeg skrev omhandlede web 2.0 og dens anvendelsesmuligheder indenfor ABM området. Spændende emne hvor det for første gang åbenbarede sig for mig, hvor mange muligheder der findes med digitale netværksmedier, og hvor brugerinvolveret nettet er blevet. Opgavens tema blev støttet af undervisningen, hvor vi hver især begav os ud på nettet og afprøvede nogle af de mange muligheder, der findes såsom Flickr, Facebook, blogs og MyLibrary.
Jeg har brugt Facebook længe, så det var ikke nyt for mig. Jeg oplevede dog, at når jeg skrev en masse derinde til folk og opdaterede min profil ofte, så skrev folk også mere til mig. Det får mig til at tænke på, hvor vigtigt, det er, når en institution som eksempelvis et bibliotek laver en blog eller tilsvarende, at de opdaterer den jævnligt og svarer på folks kommentarer. På den måde bliver det et levende web 2.0 sted i stedet for blot en statisk og stagneret hjemmeside, som vi kender det fra web 1.0.
Den næste opgave omhandlede litteraturformidling på bibliotekerne i en digital tidsalder. Min pædagogfaglige baggrund gjorde sig gældende her, da jeg fandt det interessant at se på, hvordan literacies udvikles set med traditionelle øjne og med vores tids øjne.
I undervisningen debatterede vi om, hvorvidt bibliotekerne har en fremtid som vidensformidlende sted i en tidsalder, hvor vi selv kan søge meget information på nettet.
Temaet falder godt i tråd med den foregående opgave om web 2.0, eftersom bibliotekerne er nødt til at forny sig med web 2.0 muligheder. Det være sig interaktive blogs og sociale tjenester, hvor bibliotekaren møder brugeren et andet sted end det fysiske bibliotek.
Udover dette er bibliotekerne ifølge biblioteksloven forpligtet til at tilbyde folk flere medier – altså både visuelle medier og trykte skriftmedier. Vigtigt er det at pointere, at medierne er ligestillede.
I den tredje opgave skulle vi skrive om faglig vidensformidling og nye muligheder i forhold til
digitaliseringen. Vi diskuterede forskningsbibliotekets og dettes fortsatte berettigelse i vores digitale tidsalder, hvor det umiddelbart er muligt for forskere og studerende at hente materiale digitalt over nettet fra hele verden. Ydermere er den trykte bog udfordret af e-bøger, hvilket gør, at forskningsbiblioteket som afhentningssted af bøger, kan virke truet. Min opgave kom derfor til at omhandle, hvordan forskningsbibliotekerne kan gentænke deres rolle som faglige formidlere.
Personligt kendte jeg ikke noget til forskningsbiblioteker, så det var udfordrende og meget lærerigt at give mig i kast med opgaven. Jeg opdagede, hvor meget forskningsbiblioteker har betydning for universiteter og studerende. Jeg mener derfor, at de i høj grad har berettigelse i vores videns og informationssamfund. Bibliotekarernes rolle er vigtig i forhold til både studerende, undervisere og forskere.
Der er mange spændende og relevante måder at bruge medier på i biblioteksfaglig sammenhæng. Medierne åbner op for nye måder at formidle på. Traditionelt når vi taler med en bibliotekar, så foregår det henover en skranke, og rollerne er veldefinerede. Nettet har åbnet op for nye måder at kommunikere på, der er uafhængig af tid og rum. Bibliotekarer kan gennem blogs og interaktive medier svare på brugernes spørgsmål og hjælpe dem. Ydermere åbner det op for muligheden for, at bibliotekaren træder ud af sin vante rolle bag skranken. For nogle brugere kan det betyde, at det er nemmere at spørge om mere tabu belagte emner.
For personalegruppen betyder adgang til internettet, at kommunikationen kan foregå forskudt. På den måde er de ikke så afhængige af mødetider. Det er en fordel, når alle ikke arbejder samtidigt.
Bibliotekerne har mulighed for at inddrage brugen af flere medier og derved øge interessen for at bruge folkebiblioteket. En nyere måde at læse bøger på, er lydbøger, som er mere og mere benyttet. Biblioteket stiller også andre medier til rådighed såsom dvd film, musik cd´er og adgang til internettet. Jeg har erfaret gennem studier og læst litteratur, at det er vigtigt, at bibliotekerne standser op og reflekterer over, hvad de vil bruge medierne til, og hvad de ligger vægt på at udtrykke gennem de forskellige medier.
I dag har brugerne mulighed for hjemmefra at bestille litteratur fra hele Danmark gennem bibliotek.dk og så hente det på deres lokale bibliotek. Det gør, at bibliotekerne er nødt til at gentænke dem selv som et andet sted end blot fysisk opbevaring af bøger og andre medier. Biblioteket kan derfor med fordel være selektive i hvad, de vælger at præsentere brugerne for. I en tid hvor informationsflowet er større end nogensinde, har vi brug for, at der er nogle med forstand, der hjælper os med at finde egnet information, så vi slipper for at sortere alt for meget. Biblioteket bør også se på deres områdes særpræg og agere i forhold til det. Bibliotekerne kan gøre brugerne nysgerrige ved at benytte flere medier samtidigt. De kan eksempelvis invitere til Harry Potter udstilling, hvor bøgerne kan lånes, filmen kan vises, musikken kan lyttes til, forfatteren kan stilles spørgsmål, gæsterne kan skrive fanfiction osv. osv.
Jeg har lært meget gennem dette forløb. Jeg startede ud med at være dybt imponeret over hele web 2.0 udviklingen og vores voksende brug af multimedier. Jeg var duperet over den måde, medierne arbejder sammen på. Senere kom den kritiske sans ind, da jeg opdagede, at selvom vi kender en masse til brugerinvolvering, så er det alligevel ikke nok bare at lave en blog og så håbe, at folk fanger interesse for det. Vi skal stadigvæk være inspirerende og ikke mindst selektive.
Ydermere har jeg erfaret, at biblioteket opfylder andre roller end afhentningssted for medier. De er en stor del af kulturlivet gennem deres aktivitetstilbud. Det være sig udstillinger, undervisning om computer eller sms, lektiehjælp osv. Biblioteket er et fælles mødested, der hverken er privat eller arbejde. Det er derimod et neutralt sted.
Mediernes udvikling gennem tiden synes jeg, er interessant. Jeg har gennem teori fået forståelse for, at medier ikke afløser hinanden som sådan. De agerer sideløbende. De nye medier kan ændre de gamle, men de erstatter dem ikke. Det er en vigtig pointe, da det har betydning for, hvordan vi behandler de gamle medier. Vi skal ikke smide de trykte bøger ud, fordi der kommer e-bøger. Vi skal derimod se, hvordan vi kan få dem til at arbejde sammen bedst muligt – og hvordan de kan præge hinanden.
That´s that. Og nu gælder det så vidensformer.
Refleksionsnotat.
Så er første semester ved at være et overstået kapitel og dermed også et farvel til faget vidensmedier. Tilbage er nu at reflektere over undervisningen og opgavernes sammenhæng, bibliotekernes mediebrug og egen læring. Heldigvis har jeg benyttet mig af at reflektere i min log, hvilket er en stor hjælp nu, hvor jeg skal huske mine tanker og idéer.
Den første opgave jeg skrev omhandlede web 2.0 og dens anvendelsesmuligheder indenfor ABM området. Spændende emne hvor det for første gang åbenbarede sig for mig, hvor mange muligheder der findes med digitale netværksmedier, og hvor brugerinvolveret nettet er blevet. Opgavens tema blev støttet af undervisningen, hvor vi hver især begav os ud på nettet og afprøvede nogle af de mange muligheder, der findes såsom Flickr, Facebook, blogs og MyLibrary.
Jeg har brugt Facebook længe, så det var ikke nyt for mig. Jeg oplevede dog, at når jeg skrev en masse derinde til folk og opdaterede min profil ofte, så skrev folk også mere til mig. Det får mig til at tænke på, hvor vigtigt, det er, når en institution som eksempelvis et bibliotek laver en blog eller tilsvarende, at de opdaterer den jævnligt og svarer på folks kommentarer. På den måde bliver det et levende web 2.0 sted i stedet for blot en statisk og stagneret hjemmeside, som vi kender det fra web 1.0.
Den næste opgave omhandlede litteraturformidling på bibliotekerne i en digital tidsalder. Min pædagogfaglige baggrund gjorde sig gældende her, da jeg fandt det interessant at se på, hvordan literacies udvikles set med traditionelle øjne og med vores tids øjne.
I undervisningen debatterede vi om, hvorvidt bibliotekerne har en fremtid som vidensformidlende sted i en tidsalder, hvor vi selv kan søge meget information på nettet.
Temaet falder godt i tråd med den foregående opgave om web 2.0, eftersom bibliotekerne er nødt til at forny sig med web 2.0 muligheder. Det være sig interaktive blogs og sociale tjenester, hvor bibliotekaren møder brugeren et andet sted end det fysiske bibliotek.
Udover dette er bibliotekerne ifølge biblioteksloven forpligtet til at tilbyde folk flere medier – altså både visuelle medier og trykte skriftmedier. Vigtigt er det at pointere, at medierne er ligestillede.
I den tredje opgave skulle vi skrive om faglig vidensformidling og nye muligheder i forhold til
digitaliseringen. Vi diskuterede forskningsbibliotekets og dettes fortsatte berettigelse i vores digitale tidsalder, hvor det umiddelbart er muligt for forskere og studerende at hente materiale digitalt over nettet fra hele verden. Ydermere er den trykte bog udfordret af e-bøger, hvilket gør, at forskningsbiblioteket som afhentningssted af bøger, kan virke truet. Min opgave kom derfor til at omhandle, hvordan forskningsbibliotekerne kan gentænke deres rolle som faglige formidlere.
Personligt kendte jeg ikke noget til forskningsbiblioteker, så det var udfordrende og meget lærerigt at give mig i kast med opgaven. Jeg opdagede, hvor meget forskningsbiblioteker har betydning for universiteter og studerende. Jeg mener derfor, at de i høj grad har berettigelse i vores videns og informationssamfund. Bibliotekarernes rolle er vigtig i forhold til både studerende, undervisere og forskere.
Der er mange spændende og relevante måder at bruge medier på i biblioteksfaglig sammenhæng. Medierne åbner op for nye måder at formidle på. Traditionelt når vi taler med en bibliotekar, så foregår det henover en skranke, og rollerne er veldefinerede. Nettet har åbnet op for nye måder at kommunikere på, der er uafhængig af tid og rum. Bibliotekarer kan gennem blogs og interaktive medier svare på brugernes spørgsmål og hjælpe dem. Ydermere åbner det op for muligheden for, at bibliotekaren træder ud af sin vante rolle bag skranken. For nogle brugere kan det betyde, at det er nemmere at spørge om mere tabu belagte emner.
For personalegruppen betyder adgang til internettet, at kommunikationen kan foregå forskudt. På den måde er de ikke så afhængige af mødetider. Det er en fordel, når alle ikke arbejder samtidigt.
Bibliotekerne har mulighed for at inddrage brugen af flere medier og derved øge interessen for at bruge folkebiblioteket. En nyere måde at læse bøger på, er lydbøger, som er mere og mere benyttet. Biblioteket stiller også andre medier til rådighed såsom dvd film, musik cd´er og adgang til internettet. Jeg har erfaret gennem studier og læst litteratur, at det er vigtigt, at bibliotekerne standser op og reflekterer over, hvad de vil bruge medierne til, og hvad de ligger vægt på at udtrykke gennem de forskellige medier.
I dag har brugerne mulighed for hjemmefra at bestille litteratur fra hele Danmark gennem bibliotek.dk og så hente det på deres lokale bibliotek. Det gør, at bibliotekerne er nødt til at gentænke dem selv som et andet sted end blot fysisk opbevaring af bøger og andre medier. Biblioteket kan derfor med fordel være selektive i hvad, de vælger at præsentere brugerne for. I en tid hvor informationsflowet er større end nogensinde, har vi brug for, at der er nogle med forstand, der hjælper os med at finde egnet information, så vi slipper for at sortere alt for meget. Biblioteket bør også se på deres områdes særpræg og agere i forhold til det. Bibliotekerne kan gøre brugerne nysgerrige ved at benytte flere medier samtidigt. De kan eksempelvis invitere til Harry Potter udstilling, hvor bøgerne kan lånes, filmen kan vises, musikken kan lyttes til, forfatteren kan stilles spørgsmål, gæsterne kan skrive fanfiction osv. osv.
Jeg har lært meget gennem dette forløb. Jeg startede ud med at være dybt imponeret over hele web 2.0 udviklingen og vores voksende brug af multimedier. Jeg var duperet over den måde, medierne arbejder sammen på. Senere kom den kritiske sans ind, da jeg opdagede, at selvom vi kender en masse til brugerinvolvering, så er det alligevel ikke nok bare at lave en blog og så håbe, at folk fanger interesse for det. Vi skal stadigvæk være inspirerende og ikke mindst selektive.
Ydermere har jeg erfaret, at biblioteket opfylder andre roller end afhentningssted for medier. De er en stor del af kulturlivet gennem deres aktivitetstilbud. Det være sig udstillinger, undervisning om computer eller sms, lektiehjælp osv. Biblioteket er et fælles mødested, der hverken er privat eller arbejde. Det er derimod et neutralt sted.
Mediernes udvikling gennem tiden synes jeg, er interessant. Jeg har gennem teori fået forståelse for, at medier ikke afløser hinanden som sådan. De agerer sideløbende. De nye medier kan ændre de gamle, men de erstatter dem ikke. Det er en vigtig pointe, da det har betydning for, hvordan vi behandler de gamle medier. Vi skal ikke smide de trykte bøger ud, fordi der kommer e-bøger. Vi skal derimod se, hvordan vi kan få dem til at arbejde sammen bedst muligt – og hvordan de kan præge hinanden.
That´s that. Og nu gælder det så vidensformer.
Abonner på:
Opslag (Atom)
