Ja, jeg er jo lige så stille gået i gang med projektopgaven, som skal omhandle børns digitale literacies, og hvordan disse udvikles samt bibliotekets rolle i den sammenhæng som læringssted. Enormt spændende. Samtidig er jeg i gang jeg portfolio 4 til IAIS. Den omhandler litteratursøgning gennem Dialig og Danbib. ikke lige min kop the :-) Dog blev jeg helt fanget af det forleden. Jo mere øvelse jeg får i Dialog, jo mere fanger jeg konceptet. Meeen - jeg bliver vist aldrig den helt store nørd udi litteratursøgning.
Så tænker den kvikke nok: Øhhh.... skulle damen ikke være bibliotekar? Og søger en sådan ikke netop litteratur? Tjoh - både og tænker jeg.... Der skal vel være plads til både den, der er virkelig kvik til at søge, når brugeren ved, hvad hun vil have og til den, der måske er bedre til at inspirere brugeren til at finde nyt litteratur - eller andre medier. Måske skulle jeg lave en underhåndsaftale med I-phone om noget skjult reklame?
Så - Apple hvis I læser med, så er jeg klar :-)
Det jeg vil frem til er vel egentlig bare, at der findes mange forskellige slags bibliotekarer, og det er helt fint. Vi skal jo kunne noget forskelligt for at nå flest brugere. Jeg drømmer om at undervise brugere indenfor emner. Det kunne være et overordnet emne, der hed sund kost og livsstil. Sammen med brugerne kunne man så undersøge, hvilke medier der er relevante at forholde sig til... Hmm.... måske der ligger et større projektarbejde og venter her?
Synes, det er genialt, der er mulighed for at koble hobby sammen med uddannelse og arbejde. det er sgu det, der giver livet mening!
Læser meget i tiden om besparelser i alle kommuner. Det er skammeligt. Var på gammelt arbejde forleden. Der er skåret ind til benet. Kokken havde ikke tid til at bage, fordi hun også skal holde køkkenet rent, så hun må bruge penge på at købe boller færdige. hvor er lige logikken i det? Jeg er virkelig glad for ikke at være en del af den verden mere! Det er sværere og sværere at forsvare alle disse ulogikker overfor både mig selv og andre.
Det er næsten svært at skulle leve sundt for at blive gammel... for så at blive behandlet dårligt, fordi ressourcerne ikke strækker. Får en til at tænke om det er det værd.
Nå... det regner udenfor. Vist derfor dagens tanker er lidt grå.
Nu vil jeg, som den flittige studerende jeg jo er, fortsætte søgninger i Dialog.
onsdag den 31. marts 2010
torsdag den 25. marts 2010
Så er det endelig blevet skønt vejr. hvor er det dejligt. Det er så imponerende, hvor meget mere energi, man får, når solen vælger at kigge frem.
Jeg har godt nok cyklet hele vejen på skole i stiv modvind, men når solen skinner, kan man tilgive vinden :-)
Jeg er jo så småt gået i gang med mit projektarbejde. Det skal handle om literacies - altså de nye digitale. Jeg synes jo, det er fantastisk at se på læring på flere stadier i stedet for det helt traditionelle, hvor en del børn tabes fordi de ikke gider at lære, eller fordi de ikke lærer på samme måde som andre gennem tavleformidling.
Der er ved at ske et skifte i samfundet, og det er spændende at være en del af. Jeg har altid savnet noget stort at være en del af. F.eks forestil dig at have levet, da bilen blev opfundet - eller da tv kom frem, eller da de landede på månen... eller... Der er masser af store ting, der må have været vildt at være en del af.
I min samtid må internettet være det helt store. Det har ændret måden, hvorpå vi ser viden og informationer på. Det har ændret ved det sociale. Venner er f.eks. ikke nødvendigvis fysisk til stede. De kan snakkes med online på alle tider. Venskaber kan knyttes på sværs af kulturer, subkulturer, landegrænser...
Så i vores fritsatte samfund, hvor der er megen fokus på individdet, er det alligevel muligt at finde sammen i fællesskaber.
Jeg tror netop på, at fællesskaberne er en nødvendighed i vores tid, da vi ellers bliver for forvirrede. Jeg tror, vi har brug for at være sammen med nogle, for at vi kan udvikle os selv og vores selv... altså vores indre kerneselv. Hvis vi ikke får udviklet et selv - eller en sikker identitet, tror jeg, det er for farligt derude. Der er for mange valg, og uden en indre forståelse af hvem man er, hvordan søren skal man så være i stand til at vælge?
Det var vist dagens tanker :-)
Om lidt skal vi præsenteres for portfolio 4 i IAIS. Den skal gerne overståes hurtigst muligt, så jeg har tid til at fordybe mig i mit projekt.
Jeg har godt nok cyklet hele vejen på skole i stiv modvind, men når solen skinner, kan man tilgive vinden :-)
Jeg er jo så småt gået i gang med mit projektarbejde. Det skal handle om literacies - altså de nye digitale. Jeg synes jo, det er fantastisk at se på læring på flere stadier i stedet for det helt traditionelle, hvor en del børn tabes fordi de ikke gider at lære, eller fordi de ikke lærer på samme måde som andre gennem tavleformidling.
Der er ved at ske et skifte i samfundet, og det er spændende at være en del af. Jeg har altid savnet noget stort at være en del af. F.eks forestil dig at have levet, da bilen blev opfundet - eller da tv kom frem, eller da de landede på månen... eller... Der er masser af store ting, der må have været vildt at være en del af.
I min samtid må internettet være det helt store. Det har ændret måden, hvorpå vi ser viden og informationer på. Det har ændret ved det sociale. Venner er f.eks. ikke nødvendigvis fysisk til stede. De kan snakkes med online på alle tider. Venskaber kan knyttes på sværs af kulturer, subkulturer, landegrænser...
Så i vores fritsatte samfund, hvor der er megen fokus på individdet, er det alligevel muligt at finde sammen i fællesskaber.
Jeg tror netop på, at fællesskaberne er en nødvendighed i vores tid, da vi ellers bliver for forvirrede. Jeg tror, vi har brug for at være sammen med nogle, for at vi kan udvikle os selv og vores selv... altså vores indre kerneselv. Hvis vi ikke får udviklet et selv - eller en sikker identitet, tror jeg, det er for farligt derude. Der er for mange valg, og uden en indre forståelse af hvem man er, hvordan søren skal man så være i stand til at vælge?
Det var vist dagens tanker :-)
Om lidt skal vi præsenteres for portfolio 4 i IAIS. Den skal gerne overståes hurtigst muligt, så jeg har tid til at fordybe mig i mit projekt.
mandag den 22. marts 2010
Cykler, cykler... cykler
Så skulle jeg hjem fra Ålborg med min punkterede gamle cykel. Jeg blev fulgt på AAUB, da jeg jo ikke er så stedkendt. Så stod jeg i kulden og ventede i 10 min. Bussen kom - og kørte lige forbi min næse! Hvor frækt. Jeg løb efter den - forgæves.
Øv, hvor blev jeg sur. Jeg ringede fluks til Arriva og klagede min nød. De kunne ikke rigtig tilbyde mig andet end muligheden for at vente på næste bus. Den kom så 45 min. senere. Til gengæld for ventetiden fik jeg lov til at betale 36 kr for de 6 km. i bus med cykel. 36 kr for en cykel! Hmmm! Hvorfor er det lige, offentlig traansport rent økonomisk bare ikke er et fornuftigt alternativ?
Nå... jeg nåede DSB. Her kunne jeg nøjes med at aflevere 25 kr. for at få cyklen med til Randers. Det var jo helt billigt i forhold til bus :-) Jo, man skal glædes over de små ting. I Randers var jeg omkring cykelsmeden og hente min nye/gamle cykel. Der kom jeg af med 270 kr. for nyt bremsekabel og sædet sat højere op. Synes godt nok, de cykler har kostet meget tid og mange penge i dag. Nu skal den nye/gamle bare med til Ålborg i morgen, så er alt som vanligt igen.... håber jeg :-)
Nu står den på absolut ingenting indtil aftensmad.
Øv, hvor blev jeg sur. Jeg ringede fluks til Arriva og klagede min nød. De kunne ikke rigtig tilbyde mig andet end muligheden for at vente på næste bus. Den kom så 45 min. senere. Til gengæld for ventetiden fik jeg lov til at betale 36 kr for de 6 km. i bus med cykel. 36 kr for en cykel! Hmmm! Hvorfor er det lige, offentlig traansport rent økonomisk bare ikke er et fornuftigt alternativ?
Nå... jeg nåede DSB. Her kunne jeg nøjes med at aflevere 25 kr. for at få cyklen med til Randers. Det var jo helt billigt i forhold til bus :-) Jo, man skal glædes over de små ting. I Randers var jeg omkring cykelsmeden og hente min nye/gamle cykel. Der kom jeg af med 270 kr. for nyt bremsekabel og sædet sat højere op. Synes godt nok, de cykler har kostet meget tid og mange penge i dag. Nu skal den nye/gamle bare med til Ålborg i morgen, så er alt som vanligt igen.... håber jeg :-)
Nu står den på absolut ingenting indtil aftensmad.
Nye tider...
Da jeg i går skulle til at sove, farede dagens tanker og oplevelser gennem mit hovede som vanligt. Det gik op for mig, at det er for kedeligt kun at reflektere over faglige ting i denne blog. Jeg gide rjo knap selv genlæse :-) Har derfor besluttet mig at gøre den mere personlig - ikke privat dog. Det skal ikke være sådan en dagbogsblog, hvor jeg ynker mig selv og skælder ud på andre. Forestiller mig stadig, den er fag relevant ... eller måske mere studerende relevant. Jow jow ... nye boller på suppen.
Jeg er på skolen nu. Lige om snart er der spisepause, og så varer det ikke længe, før jeg igen vender snuden sydpå. Min cykel punkterede jo i torsdags. Mega nedtur. Jeg var ellers klar med regnbukser, cykelhjelm und alles. Men ak! What to do? Jeg tog cyklen med op ad vejen, hvor jeg ventede på en 12´er. Håbede vel, chaufføren ville være så rar at tage mig og stakkels flade cykel med. Bussen kom aldrig :-( Et opslag i min elskede I phone fortalte mig, at det kun er regional busser, der er så flinke at tage cykler med - mod klækkelig betaling selvfølgelig.
Så planen herefter er, at jeg skal trække cyklen til et stoppested, hvor jeg håber, der kører regionale busser. Ja, det e rhårdt at være studerende :-)
Er jo så priviligeret, at jeg har fået min søsters cykel. Den er til eftersyn i Rds lige nu, så jeg regner med, jeg er cyklende fra i morgen igen. Den gamle cykel får lov at overleve nede i kælderen, så har søn mulighed for at cykle til sommer... hvis han da gider :-)
Jeg er på skolen nu. Lige om snart er der spisepause, og så varer det ikke længe, før jeg igen vender snuden sydpå. Min cykel punkterede jo i torsdags. Mega nedtur. Jeg var ellers klar med regnbukser, cykelhjelm und alles. Men ak! What to do? Jeg tog cyklen med op ad vejen, hvor jeg ventede på en 12´er. Håbede vel, chaufføren ville være så rar at tage mig og stakkels flade cykel med. Bussen kom aldrig :-( Et opslag i min elskede I phone fortalte mig, at det kun er regional busser, der er så flinke at tage cykler med - mod klækkelig betaling selvfølgelig.
Så planen herefter er, at jeg skal trække cyklen til et stoppested, hvor jeg håber, der kører regionale busser. Ja, det e rhårdt at være studerende :-)
Er jo så priviligeret, at jeg har fået min søsters cykel. Den er til eftersyn i Rds lige nu, så jeg regner med, jeg er cyklende fra i morgen igen. Den gamle cykel får lov at overleve nede i kælderen, så har søn mulighed for at cykle til sommer... hvis han da gider :-)
lørdag den 20. marts 2010
Pr...
Vi diskuterede forskellige formidlingsformer forleden. Vi var igennem flere rapporter, hvor der er beskrevet, hvilke fine tiltag de forskellige biblioteker har forsøgt sig med i kampeen for at nå bredere ud. Der var imponerende mange gode idéer. Det viste sig tydeligt, at i den tid projektet stod på, og der var fokus på det, gav det flere og anderledes brugere.
Men så snart forløbet var overstået, blev der ikke rigtig fulgt op på det. Tiltagene fik lov til at glide lige så stille ud igen, og det er sgu da ærgeligt. Hvorfor bruger man ikke flere ressourcer på at evaluere og eventuelt fortsætte?
En anden tydelig pointe der kom frem, var at biblioteker generelt er for dårlige til at komme ud til folket og sige: her er vi - og det her kan vi tilbyde. De fleste der bruger biblioteket kender slet, slet ikke alle de muligheder, der er for at bruge det. Mange kender stadig ikke til filmstriben, bibliotek.dk, download af diverse osv. osv. Jeg synes, det er så ærgeligt, og jeg er sikker på, at hvis biblioteker stadig skal være en del af vores samfund, så er vi nødt til at blive mere synlige.
Vi skal da ud og prale med, hvor meget vi kan tilbyde. Vi skal byde os til i forhold til forskellige samarbejdspartnere. Vi kan lære meget af hinanden på tværs.
Jeg synes ellers, vi er godt med i Randers med at reklamere for biblioteket. Har set reklamer for biblioteket i biffen. Det er da super!
Ja, det var lige dagens bib. tanker :-)
Men så snart forløbet var overstået, blev der ikke rigtig fulgt op på det. Tiltagene fik lov til at glide lige så stille ud igen, og det er sgu da ærgeligt. Hvorfor bruger man ikke flere ressourcer på at evaluere og eventuelt fortsætte?
En anden tydelig pointe der kom frem, var at biblioteker generelt er for dårlige til at komme ud til folket og sige: her er vi - og det her kan vi tilbyde. De fleste der bruger biblioteket kender slet, slet ikke alle de muligheder, der er for at bruge det. Mange kender stadig ikke til filmstriben, bibliotek.dk, download af diverse osv. osv. Jeg synes, det er så ærgeligt, og jeg er sikker på, at hvis biblioteker stadig skal være en del af vores samfund, så er vi nødt til at blive mere synlige.
Vi skal da ud og prale med, hvor meget vi kan tilbyde. Vi skal byde os til i forhold til forskellige samarbejdspartnere. Vi kan lære meget af hinanden på tværs.
Jeg synes ellers, vi er godt med i Randers med at reklamere for biblioteket. Har set reklamer for biblioteket i biffen. Det er da super!
Ja, det var lige dagens bib. tanker :-)
torsdag den 11. marts 2010
Formidling af skønlitt.
Kommer lige fra undervisning omhandlende, hvordan formidlingen af skønlitteratur foregår. Vi diskuterede udfra parametre om genre, brugere og litterære værdier. Diskussionen er meget relevant i denne tid, hvor der er meget fokus på populærlitteraturen. Aldrig før er der læst så mange krimier og de unge sluger hele vampyr og fantasy genren.
Hvad gør det kloge bibliotek så? Favner det alle genrer ligeværdigt - eller har det primær fokus på det populære for at please så mange som muligt? Måske har bib. mere interesse i at formidle det smallere litteratur; det er jo derfor, mange besøger biblioteket. Der er mange aspekter i snakken, og konklusionen må være noget om det reflekterende bibliotek. Altså der skal være mening bag. Bib. skal ikke kun låne populærlitt. ud, fordi det tiltrækker kunder i butikken; medmindre selvfølgelig det er det, man har tænkt sig frem til, man gerne vil. På den anden side skal de heller ikke bare formidle den smallere dannelseslitt., fordi det er de vant til.
Altså fokus på reflektion. Jeg tænker, at det også er op til det individuelle bibliotek at se på sig selv og sin placering og vurdere mulige litterære emner derudfra.
På klassen havde vi en del forslag om temaer i forbindelse med litteratur. På den måde kan man jo formidle flere slags litteratur. Man kan formidle oplevelser og udfordringer på en gang. Det er da win win :-)
Min egen holdning er præget af, at jeg er bange for, bibliotekerne enten bliver for snobbede og tager afstand fra populærlitteratur - eller det omvendte scenarie, hvor biblioteket glemmer den smalle litteratur, fordi der ikke er nok lånere. Så den gyldne mellemvej er at foretrække som altid :-)
Jeg er ikke bange for, at markedet indtager biblioteket. Hvorfor udelukke noget pga. gamle forestillinger? Det er da fjollet. Hvis man kan benytte sig af gode erfaringer fra noget, bør man da til enhver tid gøre det. Det skal selvfølgelig ikke være på bekostning af noget andet. Eksempelvis må det ikke betyde, at det kommer til at koste penge at låne bøger, fordi der skal mange eksemplarer af de nye bøger for at tilfredsstille folket. Men at "lokke" folk på bib. for at låne nye bøger eller andre medier, kan jeg ikke se noget forkert i.
Udover bibliotekets formidling at litteratur og medier generelt, snakker vi en del på skolen i tiden om spareplaner, kulturministeriet og vores nye navn, som vi ikke kender endnu. Undervisere er blevet fyret, så vi er naturligvis bekymrede om, det går ud over os. Umiddelbart ser det dog fornuftigt ud, så jeg tror ikke, det kommer til at påvirke os meget.... men hvem ved? Skolen skal jo så have et nyt navn. Der er desværre ikke så mange, der har lyst til at læse til bibliotekar. De har jo nok den gamle støvede forståelse af, hvad en bibliotekar er og kan. Det er ærgeligt. Nu skal vi så hypes igen - vi er jo studerende i biblioteks og videnskabsinformation. Det er dejlige ord :-)
Jeg synes bare, vi skal passe på, at vi ikke kommer for langt væk fra kernen. Vi ER ved at uddanne os til bibliotekarer, hvad enten vi kan lidt navnet eller ej. Hvis vores navn skal ændres meget, så skal uddannelsen ændres tilsvarende.
Som det er nu, har vi mange biblioteksfag, der altså ikke er særlig brede. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan det ser ud, når vi kommer længere i forløbet. Min pointe er bare, at vi ikke må "snyde" folk, så de tror, de får en anden uddannelse, end de reelt får. Lidt på samme måde som da jeg læste til pædagog. Vi fik at vide, at vi havde mange jobmuligheder, når vi var færdige. Vi havde en så bred generalist uddannelse, at det var muligt.
Det var det så ikke! En pædagog arbejder som pædagog. Slut prut. Nu er det så spændende, om det samme gælder for bibliotekarer....
Over and out
Hvad gør det kloge bibliotek så? Favner det alle genrer ligeværdigt - eller har det primær fokus på det populære for at please så mange som muligt? Måske har bib. mere interesse i at formidle det smallere litteratur; det er jo derfor, mange besøger biblioteket. Der er mange aspekter i snakken, og konklusionen må være noget om det reflekterende bibliotek. Altså der skal være mening bag. Bib. skal ikke kun låne populærlitt. ud, fordi det tiltrækker kunder i butikken; medmindre selvfølgelig det er det, man har tænkt sig frem til, man gerne vil. På den anden side skal de heller ikke bare formidle den smallere dannelseslitt., fordi det er de vant til.
Altså fokus på reflektion. Jeg tænker, at det også er op til det individuelle bibliotek at se på sig selv og sin placering og vurdere mulige litterære emner derudfra.
På klassen havde vi en del forslag om temaer i forbindelse med litteratur. På den måde kan man jo formidle flere slags litteratur. Man kan formidle oplevelser og udfordringer på en gang. Det er da win win :-)
Min egen holdning er præget af, at jeg er bange for, bibliotekerne enten bliver for snobbede og tager afstand fra populærlitteratur - eller det omvendte scenarie, hvor biblioteket glemmer den smalle litteratur, fordi der ikke er nok lånere. Så den gyldne mellemvej er at foretrække som altid :-)
Jeg er ikke bange for, at markedet indtager biblioteket. Hvorfor udelukke noget pga. gamle forestillinger? Det er da fjollet. Hvis man kan benytte sig af gode erfaringer fra noget, bør man da til enhver tid gøre det. Det skal selvfølgelig ikke være på bekostning af noget andet. Eksempelvis må det ikke betyde, at det kommer til at koste penge at låne bøger, fordi der skal mange eksemplarer af de nye bøger for at tilfredsstille folket. Men at "lokke" folk på bib. for at låne nye bøger eller andre medier, kan jeg ikke se noget forkert i.
Udover bibliotekets formidling at litteratur og medier generelt, snakker vi en del på skolen i tiden om spareplaner, kulturministeriet og vores nye navn, som vi ikke kender endnu. Undervisere er blevet fyret, så vi er naturligvis bekymrede om, det går ud over os. Umiddelbart ser det dog fornuftigt ud, så jeg tror ikke, det kommer til at påvirke os meget.... men hvem ved? Skolen skal jo så have et nyt navn. Der er desværre ikke så mange, der har lyst til at læse til bibliotekar. De har jo nok den gamle støvede forståelse af, hvad en bibliotekar er og kan. Det er ærgeligt. Nu skal vi så hypes igen - vi er jo studerende i biblioteks og videnskabsinformation. Det er dejlige ord :-)
Jeg synes bare, vi skal passe på, at vi ikke kommer for langt væk fra kernen. Vi ER ved at uddanne os til bibliotekarer, hvad enten vi kan lidt navnet eller ej. Hvis vores navn skal ændres meget, så skal uddannelsen ændres tilsvarende.
Som det er nu, har vi mange biblioteksfag, der altså ikke er særlig brede. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan det ser ud, når vi kommer længere i forløbet. Min pointe er bare, at vi ikke må "snyde" folk, så de tror, de får en anden uddannelse, end de reelt får. Lidt på samme måde som da jeg læste til pædagog. Vi fik at vide, at vi havde mange jobmuligheder, når vi var færdige. Vi havde en så bred generalist uddannelse, at det var muligt.
Det var det så ikke! En pædagog arbejder som pædagog. Slut prut. Nu er det så spændende, om det samme gælder for bibliotekarer....
Over and out
Etiketter:
formidling,
litteratur,
læsning,
reflekterende bibliotek
tirsdag den 2. marts 2010
Flow
Er lige kommet retur fra træning. Har været nede og spinne - og det er jo fantastisk rart at få legemet rørt lidt, omend det var lidt hårdt i dag. Når spinning er rigtig godt, og jeg er rigtig tændt, så er jeg inde i et flow. Musikken pumper - sveden løber af mig, og tiden flyver afsted. Bagefter kan jeg næsten ikke berette, hvad der skete, fordi jeg var bare så meget i øjeblikket.
Får mig til at tænke på vores oplevelsessamfund, hvor jagten jo netop foregår efter flows. Kender det fra alle vegne - i legen, gennem den spændende bog, filmen, spillet osv. Alle flow oplevelser bør være lige gode; eller ligeværdige. Det mener jeg er en væsentlig pointe i forhold til, hvordan vi lader børn benytte medierne. Der er vel ingen "voksne", der vil sige til et barn, det kun må læse ½ time. Vi kender jo flowoplevelsen og ved af erfaring, at den tager lidt tid at komme i, og når man er der, vil man gerne være i det nogen tid. Alligevel bestemmer vi, at børn ikke må spille ret længe af gangen. Hvorfor begrænser vi dem? Synes, det var bedre om vi var fornuftige og synlige voksne med fokus på, hvilke spil der spilles eksempelvis - i stedet for hvor længe.
Lad børnene få de fede oplevelser også gennem medier, vi ikke er velkendte med!
De lærer jo faktisk gennem oplevelserne - gennem de forskellige medier. Jo flere medier de er bekendte med, jo bedre chance har de for at begå sig i verden som dannede og litterære mennesker - hmm... litterære er vist ikke den bedste oversættelse af literacies. Kompetente menneske måske. Dannede og medie/digitale kompetente mennesker. Den danske sprog er en svær en at danse med :-)
Der er gemt meget selvlæring (altså uformel læring) i medierne. Det er da win win. Vi får en fed flow oplevelse og lærer samtidigt. Meeeen - kunne godt være, det er farligt at skære alle medier og alle bøger/spil/film over en kam. Nogle medier tilbyder vel ogso "kun" oplevelse, og det er helt okay. Dog tror jeg ikke, vi skal ned på Pixeline niveau, før der finder læring sted.
Der tales en del om World of Warkraft, hvor man åbenbart lærer en masse socialt. Det er cool. Håber bare, at der stadigvæk læres i fysiske rum, da jeg ikke er helt overbevist om selvets og identitetens dannelse gennem medier. Det er tilgengæld et så spændende emne. Jeg gad godt dreje min projektopgave i den retning.
Får mig til at tænke på vores oplevelsessamfund, hvor jagten jo netop foregår efter flows. Kender det fra alle vegne - i legen, gennem den spændende bog, filmen, spillet osv. Alle flow oplevelser bør være lige gode; eller ligeværdige. Det mener jeg er en væsentlig pointe i forhold til, hvordan vi lader børn benytte medierne. Der er vel ingen "voksne", der vil sige til et barn, det kun må læse ½ time. Vi kender jo flowoplevelsen og ved af erfaring, at den tager lidt tid at komme i, og når man er der, vil man gerne være i det nogen tid. Alligevel bestemmer vi, at børn ikke må spille ret længe af gangen. Hvorfor begrænser vi dem? Synes, det var bedre om vi var fornuftige og synlige voksne med fokus på, hvilke spil der spilles eksempelvis - i stedet for hvor længe.
Lad børnene få de fede oplevelser også gennem medier, vi ikke er velkendte med!
De lærer jo faktisk gennem oplevelserne - gennem de forskellige medier. Jo flere medier de er bekendte med, jo bedre chance har de for at begå sig i verden som dannede og litterære mennesker - hmm... litterære er vist ikke den bedste oversættelse af literacies. Kompetente menneske måske. Dannede og medie/digitale kompetente mennesker. Den danske sprog er en svær en at danse med :-)
Der er gemt meget selvlæring (altså uformel læring) i medierne. Det er da win win. Vi får en fed flow oplevelse og lærer samtidigt. Meeeen - kunne godt være, det er farligt at skære alle medier og alle bøger/spil/film over en kam. Nogle medier tilbyder vel ogso "kun" oplevelse, og det er helt okay. Dog tror jeg ikke, vi skal ned på Pixeline niveau, før der finder læring sted.
Der tales en del om World of Warkraft, hvor man åbenbart lærer en masse socialt. Det er cool. Håber bare, at der stadigvæk læres i fysiske rum, da jeg ikke er helt overbevist om selvets og identitetens dannelse gennem medier. Det er tilgengæld et så spændende emne. Jeg gad godt dreje min projektopgave i den retning.
Abonner på:
Opslag (Atom)
