Ja, så er de tre protfolioopgaver ved at være fysisk samlet og hægtet sammen med et refleksionsnotat. Jeg har valgt at ligge refleksionsnotatet herind, da det jo egentlig er det rette sted at være :-) Så.....:
Refleksionsnotat.Så er første semester ved at være et overstået kapitel og dermed også et farvel til faget vidensmedier. Tilbage er nu at reflektere over undervisningen og opgavernes sammenhæng, bibliotekernes mediebrug og egen læring. Heldigvis har jeg benyttet mig af at reflektere i min log, hvilket er en stor hjælp nu, hvor jeg skal huske mine tanker og idéer.
Den første opgave jeg skrev omhandlede web 2.0 og dens anvendelsesmuligheder indenfor ABM området. Spændende emne hvor det for første gang åbenbarede sig for mig, hvor mange muligheder der findes med digitale netværksmedier, og hvor brugerinvolveret nettet er blevet. Opgavens tema blev støttet af undervisningen, hvor vi hver især begav os ud på nettet og afprøvede nogle af de mange muligheder, der findes såsom Flickr, Facebook, blogs og MyLibrary.
Jeg har brugt Facebook længe, så det var ikke nyt for mig. Jeg oplevede dog, at når jeg skrev en masse derinde til folk og opdaterede min profil ofte, så skrev folk også mere til mig. Det får mig til at tænke på, hvor vigtigt, det er, når en institution som eksempelvis et bibliotek laver en blog eller tilsvarende, at de opdaterer den jævnligt og svarer på folks kommentarer. På den måde bliver det et levende web 2.0 sted i stedet for blot en statisk og stagneret hjemmeside, som vi kender det fra web 1.0.
Den næste opgave omhandlede litteraturformidling på bibliotekerne i en digital tidsalder. Min pædagogfaglige baggrund gjorde sig gældende her, da jeg fandt det interessant at se på, hvordan literacies udvikles set med traditionelle øjne og med vores tids øjne.
I undervisningen debatterede vi om, hvorvidt bibliotekerne har en fremtid som vidensformidlende sted i en tidsalder, hvor vi selv kan søge meget information på nettet.
Temaet falder godt i tråd med den foregående opgave om web 2.0, eftersom bibliotekerne er nødt til at forny sig med web 2.0 muligheder. Det være sig interaktive blogs og sociale tjenester, hvor bibliotekaren møder brugeren et andet sted end det fysiske bibliotek.
Udover dette er bibliotekerne ifølge biblioteksloven forpligtet til at tilbyde folk flere medier – altså både visuelle medier og trykte skriftmedier. Vigtigt er det at pointere, at medierne er ligestillede.
I den tredje opgave skulle vi skrive om faglig vidensformidling og nye muligheder i forhold til
digitaliseringen. Vi diskuterede forskningsbibliotekets og dettes fortsatte berettigelse i vores digitale tidsalder, hvor det umiddelbart er muligt for forskere og studerende at hente materiale digitalt over nettet fra hele verden. Ydermere er den trykte bog udfordret af e-bøger, hvilket gør, at forskningsbiblioteket som afhentningssted af bøger, kan virke truet. Min opgave kom derfor til at omhandle, hvordan forskningsbibliotekerne kan gentænke deres rolle som faglige formidlere.
Personligt kendte jeg ikke noget til forskningsbiblioteker, så det var udfordrende og meget lærerigt at give mig i kast med opgaven. Jeg opdagede, hvor meget forskningsbiblioteker har betydning for universiteter og studerende. Jeg mener derfor, at de i høj grad har berettigelse i vores videns og informationssamfund. Bibliotekarernes rolle er vigtig i forhold til både studerende, undervisere og forskere.
Der er mange spændende og relevante måder at bruge medier på i biblioteksfaglig sammenhæng. Medierne åbner op for nye måder at formidle på. Traditionelt når vi taler med en bibliotekar, så foregår det henover en skranke, og rollerne er veldefinerede. Nettet har åbnet op for nye måder at kommunikere på, der er uafhængig af tid og rum. Bibliotekarer kan gennem blogs og interaktive medier svare på brugernes spørgsmål og hjælpe dem. Ydermere åbner det op for muligheden for, at bibliotekaren træder ud af sin vante rolle bag skranken. For nogle brugere kan det betyde, at det er nemmere at spørge om mere tabu belagte emner.
For personalegruppen betyder adgang til internettet, at kommunikationen kan foregå forskudt. På den måde er de ikke så afhængige af mødetider. Det er en fordel, når alle ikke arbejder samtidigt.
Bibliotekerne har mulighed for at inddrage brugen af flere medier og derved øge interessen for at bruge folkebiblioteket. En nyere måde at læse bøger på, er lydbøger, som er mere og mere benyttet. Biblioteket stiller også andre medier til rådighed såsom dvd film, musik cd´er og adgang til internettet. Jeg har erfaret gennem studier og læst litteratur, at det er vigtigt, at bibliotekerne standser op og reflekterer over, hvad de vil bruge medierne til, og hvad de ligger vægt på at udtrykke gennem de forskellige medier.
I dag har brugerne mulighed for hjemmefra at bestille litteratur fra hele Danmark gennem bibliotek.dk og så hente det på deres lokale bibliotek. Det gør, at bibliotekerne er nødt til at gentænke dem selv som et andet sted end blot fysisk opbevaring af bøger og andre medier. Biblioteket kan derfor med fordel være selektive i hvad, de vælger at præsentere brugerne for. I en tid hvor informationsflowet er større end nogensinde, har vi brug for, at der er nogle med forstand, der hjælper os med at finde egnet information, så vi slipper for at sortere alt for meget. Biblioteket bør også se på deres områdes særpræg og agere i forhold til det. Bibliotekerne kan gøre brugerne nysgerrige ved at benytte flere medier samtidigt. De kan eksempelvis invitere til Harry Potter udstilling, hvor bøgerne kan lånes, filmen kan vises, musikken kan lyttes til, forfatteren kan stilles spørgsmål, gæsterne kan skrive fanfiction osv. osv.
Jeg har lært meget gennem dette forløb. Jeg startede ud med at være dybt imponeret over hele web 2.0 udviklingen og vores voksende brug af multimedier. Jeg var duperet over den måde, medierne arbejder sammen på. Senere kom den kritiske sans ind, da jeg opdagede, at selvom vi kender en masse til brugerinvolvering, så er det alligevel ikke nok bare at lave en blog og så håbe, at folk fanger interesse for det. Vi skal stadigvæk være inspirerende og ikke mindst selektive.
Ydermere har jeg erfaret, at biblioteket opfylder andre roller end afhentningssted for medier. De er en stor del af kulturlivet gennem deres aktivitetstilbud. Det være sig udstillinger, undervisning om computer eller sms, lektiehjælp osv. Biblioteket er et fælles mødested, der hverken er privat eller arbejde. Det er derimod et neutralt sted.
Mediernes udvikling gennem tiden synes jeg, er interessant. Jeg har gennem teori fået forståelse for, at medier ikke afløser hinanden som sådan. De agerer sideløbende. De nye medier kan ændre de gamle, men de erstatter dem ikke. Det er en vigtig pointe, da det har betydning for, hvordan vi behandler de gamle medier. Vi skal ikke smide de trykte bøger ud, fordi der kommer e-bøger. Vi skal derimod se, hvordan vi kan få dem til at arbejde sammen bedst muligt – og hvordan de kan præge hinanden.
That´s that. Og nu gælder det så vidensformer.