Så er det endelig blevet skønt vejr. hvor er det dejligt. Det er så imponerende, hvor meget mere energi, man får, når solen vælger at kigge frem.
Jeg har godt nok cyklet hele vejen på skole i stiv modvind, men når solen skinner, kan man tilgive vinden :-)

Jeg er jo så småt gået i gang med mit projektarbejde. Det skal handle om literacies - altså de nye digitale. Jeg synes jo, det er fantastisk at se på læring på flere stadier i stedet for det helt traditionelle, hvor en del børn tabes fordi de ikke gider at lære, eller fordi de ikke lærer på samme måde som andre gennem tavleformidling.
Der er ved at ske et skifte i samfundet, og det er spændende at være en del af. Jeg har altid savnet noget stort at være en del af. F.eks forestil dig at have levet, da bilen blev opfundet - eller da tv kom frem, eller da de landede på månen... eller... Der er masser af store ting, der må have været vildt at være en del af.

I min samtid må internettet være det helt store. Det har ændret måden, hvorpå vi ser viden og informationer på. Det har ændret ved det sociale. Venner er f.eks. ikke nødvendigvis fysisk til stede. De kan snakkes med online på alle tider. Venskaber kan knyttes på sværs af kulturer, subkulturer, landegrænser...
Så i vores fritsatte samfund, hvor der er megen fokus på individdet, er det alligevel muligt at finde sammen i fællesskaber.
Jeg tror netop på, at fællesskaberne er en nødvendighed i vores tid, da vi ellers bliver for forvirrede. Jeg tror, vi har brug for at være sammen med nogle, for at vi kan udvikle os selv og vores selv... altså vores indre kerneselv. Hvis vi ikke får udviklet et selv - eller en sikker identitet, tror jeg, det er for farligt derude. Der er for mange valg, og uden en indre forståelse af hvem man er, hvordan søren skal man så være i stand til at vælge?

Det var vist dagens tanker :-)
Om lidt skal vi præsenteres for portfolio 4 i IAIS. Den skal gerne overståes hurtigst muligt, så jeg har tid til at fordybe mig i mit projekt.