fredag den 8. januar 2010

Vidensformer

Jeg er ved at læse op i vidensformer. Startede med Gustavson og al hans snak om viden... om episteme, techne og fronesis. Jeg har læst om sand videnskab - og at hvis tilstrækkelig mange tror på noget, så er det sandt. Altså medmindre det kan falcifiseres :-) Har læst om paradigmer, paradigmeskift - revolutioner osv. Denne gang fattede jeg noget mere, end jeg gjorde først, og det er sgu da egentlig rart nok. Synes stadig ikke, det er vanvittig interessant. Mere bare noget baggrundsviden der er rar nok at have, men som ikke rigtig kan bruges til noget.

Så har jeg genlæst fra patos til logos. Gaaab :-) Meget mere letlæselig end Gustavsons Vidensfilosofi - og meget mere ligegyldig. Som om han bare skriver en masse, som vi godt ved. Det eneste faglige relevante er, når han sætter lidt mere fancy ord på begreberne. Kan klart bruge bogen i forbindelse med opgaveskrivning, altså hvordan man skriver akedemisk, hvordan man laver problemformuleringer, hvornår man kan konstatere noget osv. Endelig skriver han også en del om, hvordan man argumenterer "rigtigt". Det er meget underholdende.

I dag måtte jeg flygte over på bib og læse, fordi der er håndværkere her (og hele næste uge!!!). Biblioteket haavde også besøg af håndværkere :-) Jeg fik dog en lille stille krog i kælderen og fik læst en del.

I dag læste jeg op om kultur og dannelse og hvordan et folkebib. eksisterer og fremtidsvisioner for dette. Jeg synes, dannelse er vildt interessant. Jeg finder det spændende at kæde folkebib. sammen med dannelse. Dannelse kan godt oversættes med literacies, og så er jeg jo på :-)
Har genlæst det spændende med om hvorvidt viden altid er godt. Om informationsflowet er givtigt for alle. Hvem skal dannes og af hvem? Skal bib. være formidlende eller dannende?

Ydermere har jeg læst om bibliotekarens rolle. Det er rigtig interessant læsning. Skal vi servicere - eller skal vi opdrage? Eller?
Jeg håber derfor, en af de 3 opgaver kommer til at omhandle noget om dannelse, oplevelsesamfund/økonomi og/eller bibliotekarens rolle. Men mon ikke problemformuleringerne er brede nok til, jeg kan styre emnet ind på et af ovenstående emner.

Er ikke nervøs som sådan for at påbegynde opgaven. Er mere spændt på emnerne. Og så skal jeg jo have lært at nosse mig sammen, så min opgave er færdig på tre dage. Det er jo ellers ikke mit perfekte arbejdsmønster, men det skal nok gå.

Glæder mig så i øvrigt til at få sparket 2. semester i gang, så jeg kan lære, lære, lære. Kan godt mærke, jeg er tændt på skolen og læringen igen efter at have læst de sidste par dage.

1 kommentar:

  1. Har du lagt vfs opgaven på nettet? Hvor henne?

    SvarSlet