lørdag den 24. oktober 2009

Fag

Jeg har haft fornøjelsen i denne uge af at have både IAS, Vidensformer og Vidensmedier. I IAS pukler vi stadig med at lære ulogikken i, hvordan man søger, og hvordan man finder tingene igen. Det er med vilje, jeg skriver ulogikken, fordi for lægfolk, er det altså ikke særlig logisk eller pædagogisk. Jeg glæder mig til, det sidder på ryggraden, så jeg kan bruge energien på det vigtige -- nemlig at søge. Jeg roder stadig rundt i enkeltordsregistre, langordsregister, eller, og, ikke samt selvfølgelig booleske principper og nærhedsoperatorer. Men jeg er på vej :-)



I vidensformer hørte vi om Habermas. Det undrer mig, at man stadig taler om ham. Da jeg havde læst om hans borgerlige offentlighedsteori, havde jeg det på samme måde, som da vi lærte om Freuds Id æg og fik at vide, at det jo ikke er vanvittig relevant længere. At nye teorier spiller ind. Ja tak for kaffe! Så fik jeg da brugt en masse energi på at lære noget, der er forældet. Habermas kan så bruges på den måde, at vi kan se hans teori som et fungerende utopi. Hmm ja... er det smart hele tiden at måle sig om mod et utopisk ideal? I think not. Nå, vi hørte da også om et par kritiske røster ifht. hans teorier, så helt galt er det nok ikke. Måske fatter jeg bare ikke nok lige nu...



I vidensmedier snakkede vi om kulturbegrebet og om bibliotekshistorie. Jeg synes, det er vildt interessant, hvordan bibliotekerne har ændret sig fra at være nogle, der var ret meget medansvarlige for folkets dannelse til at være steder, hvor folket faktisk selv bestemmer, hvad det skan indeholde. Er det ikke relevant nok for dem, får de det jo bare andre steder, og bibliotekerne er afhængige af deres besøg og er derfor nødt til at lave og have noget, de tror, interesserer både den brede befolkning og dem med sub interesser.... Eller subkulturer meget apropos vores undervisning omkring kultur og kulturer. Vi skal kultiveres skal vi. Og hvad er så kultur? Er det snævert kunst - eller massekulturens interesser?

Der sker altså meget spændende i vores fag i tiden... og hele tiden :-) (bare hvis der er en underviser, der skulle kigge forbi ;-))

Nu vil jeg surfe på nettet, drikke min kaffe og nyde min skønlitterære krimi :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar