I dag har jeg fået læst en masse omhandlende kultur og modernitet...eller postmodernisme. For den da jeg synes, det er spændende! Synes, det er interessant med den kulturelt frisatte ungdom - og voksendom for den sags skyld. Alt er frit. Kulturen er fri. Hvad gør vi så - og hvad gør bibliotekerne? Hvor er vores identitet henne i alt det hele? Er den også frisat, eller har vi en eller anden form for kerne i os, der gør, at vi overlever alle de mange tilbud?
Hvordan overlever bibliotekarerne i en verden, hvor de pludselig skal slås for kunderne? Og kunder det er vi. Altså vi er ikke længere hverken borgere (habermas) eller klienter (velfærdstaten)... nej, vi er sørme kunder, der skal serviceres, og vi forventer en masse, fordi vi kan en masse selv. Vi kan selv undersøge, hvilket sygehus, vi vil serviceres på. Hvor vores børn skal passes og efter hvilken pædagogik. Vi er ikke længere blindt troende på autoriteter. Vi ved nok selv, hvad der er bedst for os.
Og så tænker man jo bare, om alt viden kun er til det gode. Om det er godt nok at være autoriteter i eget liv. Vi kan jo nemt vælge forkert. Giddens mener fx ikke, at mere viden nødvendigvis er sikker viden - fx debatten om klimaforandringer. Vi ved, det er slemt, men vi er usikre overfor, hvordan vi ændrer det. Som forbruger ved vi, fisk er sundt, men vi ved også, at der er tungmetaller i fisk, der ikke er sunde.
Vi står altså overfor en masse nye valgmuligheder, vi ikke har chance for at vælge korrekt, om vi er nok så kloge. Kun fremtiden kan vise, om vores valg var rigtige.
Damn, det er interessant. Endelig et sted hvor min pædagoguddannelse kommer til sin ret :-)
søndag den 25. oktober 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar